I går havde Martin, Patrizia, Johan, Malene og Matilde, vores første møde om grundlæggelsen af den nye Naturklub. Mødet blev holdt i det hyggelige musikhus på Astrupvej 5.
Vi forestiller os et fællesskab med naturoplevelser for og med Bjergsteds børn ca. en gang om måneden med tilholdssted ved Smedens Eng. Istidslandskabets historie, artsbestemmende af dyr og planter, mad fra gamle dage, natteudflugter, og læren om biodiversitet og forurening var bare nogle af de emner vi snakkede om.
Hvis nogen er interesserede i at deltage I møderne og være en del af Naturklubbens voksenhold, er I meget velkomne til at skrive en til mig så vi kan invitere jer til det næste møde🤓
Første Naturklubdag bliver skraldesamling for både forældre og børn.
Mandag den 5. April fra kl. 10-13 vil vi samle skrald i mindre grupper og efterfølgende vil der være bålhygge med varm saft.
HUSK kopper, handsker og snacks til egne unger.