Vi er en gruppe lokale borgere, fællesskaber og virksomheder, der deler en fælles bekymring for anlæggelsen af den nye motorvej. Vi er ikke imod Kalundborgmotorvejen. Men vi kæmper for, at den skal bygges klogt.
Vi kæmper for En Klogere Kalundborg Motorvej ved Bjergsted, da vi ønsker at mennesker, dyr, natur og erhverv skal udgøre en helhed, og for at gøre det, skal alle behov tilgodeses – ellers risikerer motorvejen at splitte lokalsamfundet og ødelægge naturlivet.
Vi ønsker at vise politikere at det betyder noget, at bevare det liv der leves i Bjergsted og omegn, som byder på et rigt lokalsamfund, kulturliv, storslået natur og et sted, hvor vi alle elsker at bo. Vi har gennem 10 år arbejdet på et løsningsforslag, som tilgodeser alle behov, og det vil vi gerne have at politikerne lytter til!
Vores forslag vil have motorvejslinjen rykket en smule, men som er nok til at mindske støj i byen, at lade det fredede område i Bjergsted Bakker være uberørt, hvor et rigt dyreliv kan fortsætte med at leve og passere, hvor børnene kan komme trygt i skole – og hvor indgangen til Kalundborg kommune vil være med kig over den smukke unikke natur, og hvor den tunge trafik (300 lastbiler pr dag) kan køre af bro og ramper, et sted hvor der i forvejen er bro og tæt på grusgrav – og ikke forenden af vores by.
Vi vil kæmpe for vores sag, fordi vi elsker at bo lige her hvor mennesker, dyr, natur og erhverv udgør en helhed!
Hvis du vil støtte med din forening, dit erhverv eller organisation, så send dit logo til bjergsteds mail, og skriv kort om hvem du/i er. Ellers meld dig ind i facebook gruppen: Red Bjergsted – En Klogere Motorvej.
Vejdirektoratets planer om at etablere østvendte motorvejsramper ved Bjergsted Nord møder modstand
Læs mereVi KAN få en bedre motorvejsløsning, men vi har brug for DIG!
Læs mere