Støtteindsamling til vores kommende fælleshus
Med denne indsamling, doneres der til fælleshuset i Bjergsted og alle de fællesskabende aktiviteter som huset kommer til at indeholde.
Lars ønskede at så mange som muligt skulle have glæde af hans kunst, da han testamenterede huset med indbo til byen og fællesskabet.
Derfor har vi valgt at lave en støtteindsamling for beboerforeningens medlemmer. Når du donerer et beløb, modtager du noget af al den kunst, Lars har lavet gennem sit liv.
Alle der bidrager med en donation kommer på en takkeliste der offentliggøres på hjemmesiden. Ligeledes bliver alle officielt inviteret med til åbningsreceptionen i 2025.
Alle beløb har betydning og bidager til vores fremtidige fællesskab.
Indsamlingen løber frem til d. 1. februar 2024.
100 kr.
Du modtager et hjertelig tak og et digt af Lars Askman
500 kr.
Du modtager et hjertelig tak og et digt af Lars Askman
1.000 kr.
Du modtager et hjertelig tak og en tegning af Lars Askman
2.000 kr.
Du modtager et hjertelig tak og et billede af Lars Askman
5.000 kr.
Du modtager et hjertelig tak og et billede af Lars Askman
20.000 kr eller derover
Du modtager et hjertelig tak og et billede af Lars Askman, som du selv får lov til at vælge.
Der er afsat et begrænset antal billeder og digte til donation, så først til mølle.
Du kan indsende din donation på to måder:
Sparekassen Sjælland – Fyn
Reg.nr. 988o
Konto nr. 232914
MobilePay
Nr.: 8910RQ
Huset Askman støtteindsamling.
NB: Hvis du ønsker at støtte anonymt, skal du skrive det i teksten.
Inden den første tagsten er lagt og det første søm slået i, ligger der mange, mange timers diskussioner, planlægning og ikke mindst fondssøgningsarbejde bag.
Der er flere fonde, der har valgt at støtte vores arbejde, ligesom LAG Nordvestsjælland og Kalundborg Kommune har valgt at investere i udviklingen af vores lokalområde.
Derudover hjælper Kalundborg Kommune med at mellemfinansiere betaling af regninger, fordi vi i nogle tilfælde ikke kan få udbetalt penge fra fondene, før huset er færdigt.
Vi er selvsagt meget taknemlige for den økonomiske opbakning vi får fra alle sider – uden dem var der intet hus. Men det var heller ikke blevet til noget, hvis det ikke var for et stærkt og bærende fællesskab i Bjergsted.