Close

Orienteringsmøde om Huset Askman

Onsdag den 26. juni kl. 16.30 - 18.30 i Musikhuset

Kære Bjergstedborgere

Hermed en invitation til et par timers orienteringsmøde om status i projektet Huset Askman.

Arkitekterne fra Møgelhøj Arkitekter, vil gerne komme og præsentere deres tegninger og ideer for hele byen.

Mødet er onsdag den 26. juni kl. 16.30 – 18.30 i Musikhuset, Astrupvej 5.

Arkitekterne har målt, tegnet, og ikke mindst læst alle de input, der er kommet fra landsby-møder, FB-opslag og mails gennem de sidste 5 år. Byggegruppen har i denne proces løbende været i dialog med dem. Nu har de så fået sat det hele sammen til et fælleshus med masser af muligheder, der kan danne ramme om de aktiviteter, vi har lyst til, samtidig med at myndighedernes krav til sådan et hus bliver overholdt.

Vi håber at rigtig mange vil komme og se planerne og så glæder vi os til at næste fase i projektet snart kan gå i gang – nemlig godkendelser fra fonde og myndigheder – og selve byggeriet.

Mange hilsner fra
Bjergsted Beboerforening og
Bestyrelsen i Huset Askman



Udgivet af Bjergsted Beboerforening © 2019 - 2024