Vi sætter kvalitet i højsædet og viderefører det gode gammeldags håndværk, – det vil sige, at vi selv producerer, røgvarer, spegepølser og pålæg – som vi sælger i vores butik.
Endvidere har vi introduceret en del færdigretter, – der bare lige skal opvarmes i ovnen, som både nye og gamle kunder, har taget rigtig godt i mod.
Smørrebrød og pølseborde laver vi på bestilling.
Vi glæder os til at byde jer velkommen i vores lille forretning.
Læs mere om Bjergsted Slagteren her:
Inden den første tagsten er lagt og det første søm slået i, ligger der mange, mange timers diskussioner, planlægning og ikke mindst fondssøgningsarbejde bag.
Der er flere fonde, der har valgt at støtte vores arbejde, ligesom LAG Nordvestsjælland og Kalundborg Kommune har valgt at investere i udviklingen af vores lokalområde.
Derudover hjælper Kalundborg Kommune med at mellemfinansiere betaling af regninger, fordi vi i nogle tilfælde ikke kan få udbetalt penge fra fondene, før huset er færdigt.
Vi er selvsagt meget taknemlige for den økonomiske opbakning vi får fra alle sider – uden dem var der intet hus. Men det var heller ikke blevet til noget, hvis det ikke var for et stærkt og bærende fællesskab i Bjergsted.