“Bjergsted Drømme” er Jane Aamunds sidste og nyeste bog.
Fredag den 1. november kl. 16 bliver bogen officielt udgivet ved en lille ceremoni i Jane Aamunds tidligere hjem – nu Krølles.
Jane Aamunds søn Jens Chr. Reklin fortæller lidt om udgivelsen og læser op fra bogen.
Bagefter er forlaget People’s Press vært ved et glas bobler i YogaHuset.
Det bliver muligt at købe bogen til specialpris på dagen.
Alle er velkomne, men meld gerne tilbage til Mogens J. på tlf. 5180 0105.
Tid: Fredag den 1. nov. kl. 16
Sted: Bjergsted Byvej 32
Inden den første tagsten er lagt og det første søm slået i, ligger der mange, mange timers diskussioner, planlægning og ikke mindst fondssøgningsarbejde bag.
Der er flere fonde, der har valgt at støtte vores arbejde, ligesom LAG Nordvestsjælland og Kalundborg Kommune har valgt at investere i udviklingen af vores lokalområde.
Derudover hjælper Kalundborg Kommune med at mellemfinansiere betaling af regninger, fordi vi i nogle tilfælde ikke kan få udbetalt penge fra fondene, før huset er færdigt.
Vi er selvsagt meget taknemlige for den økonomiske opbakning vi får fra alle sider – uden dem var der intet hus. Men det var heller ikke blevet til noget, hvis det ikke var for et stærkt og bærende fællesskab i Bjergsted.