Kære medlemmer af Bjergsted Beboerforening og Lokalråd.
Der er tidligere meldt ud, at Beboerforingens generalforsamling skulle holdes i januar 2026, men generalforsamlingen bliver udsat, og først afholdt i slutningen af februar, eller i marts.
Vores vedtægter siger, at vi skal holde generalforsamlingen i årets første kvartal, og den skal indkaldes med mindst to ugers varsel.
En konkret dato og en indkaldelse vil følge senere.
Venlig hilsen
Bjergsted Beboerforening og Lokalråd
Inden den første tagsten er lagt og det første søm slået i, ligger der mange, mange timers diskussioner, planlægning og ikke mindst fondssøgningsarbejde bag.
Der er flere fonde, der har valgt at støtte vores arbejde, ligesom LAG Nordvestsjælland og Kalundborg Kommune har valgt at investere i udviklingen af vores lokalområde.
Derudover hjælper Kalundborg Kommune med at mellemfinansiere betaling af regninger, fordi vi i nogle tilfælde ikke kan få udbetalt penge fra fondene, før huset er færdigt.
Vi er selvsagt meget taknemlige for den økonomiske opbakning vi får fra alle sider – uden dem var der intet hus. Men det var heller ikke blevet til noget, hvis det ikke var for et stærkt og bærende fællesskab i Bjergsted.