Close

Navngivning af vores fælleshus

Alle forslag er velkomne frem til søndag d. 20. september.

Det er blevet tid til, at vi skal navngive vores hus. Det er en beslutning, vi skal træffe i fællesskab, og derfor sker det med følgende proces:

Alle forslag er velkomne frem til søndag d. 20. september.

Et udvalg bestående af medlemmer af Beboerforeningens bestyrelse og Huset Askmans bestyrelse, udvælger seks forslag som vi går videre med, på det fælles bestyrelsesmødet d. 22/9.

Derefter kan medlemmer af Beboerforeningen sende en sms, hvor man skriver en prioriteret rækkefølge navne man synes om. Når vi på fællesmødet kommer til finalerunden, med kun to forslag, gennemgår vtisms-erneg, det forslag der er prioriteret højest på hver enkelt sms får en stemme. Med andre ord: De fremmødte stemmer sig frem til finalen, men i selve finalen tæller man sms-erne med.

Fællesmødet og de to bestyrelser har godkendt denne proces. Formålet er at sikre, at navnet bliver en fælles beslutning i byen.

Afleverer dit forslag i Stigs postkasse på Krogen 1,
eller man sender en sms til Stig på 61 30 51 57.

Venlige hilsner fra Driftsgruppen


Fondsøgning til Huset Askman

Inden den første tagsten er lagt og det første søm slået i, ligger der mange, mange timers diskussioner, planlægning og ikke mindst fondssøgningsarbejde bag.

Der er flere fonde, der har valgt at støtte vores arbejde, ligesom LAG Nordvestsjælland og Kalundborg Kommune har valgt at investere i udviklingen af vores lokalområde.

Derudover hjælper Kalundborg Kommune med at mellemfinansiere betaling af regninger, fordi vi i nogle tilfælde ikke kan få udbetalt penge fra fondene, før huset er færdigt.

Vi er selvsagt meget taknemlige for den økonomiske opbakning vi får fra alle sider – uden dem var der intet hus. Men det var heller ikke blevet til noget, hvis det ikke var for et stærkt og bærende fællesskab i Bjergsted.


Udgivet af Bjergsted Beboerforening © 2019 - 2026