Close

Bestyrelsesmødereferat

Referat d. 2/9-2026


Referat Bestyrelsesmøde BBF D. 2/9-2026

Tilstede: Mogens V, Signe, Heidi, Stig, Jan, Marie, Sidsel, Jacob og Malou

Dagsorden:
1. Opfølgning sommerfest
2. Økonomi vedr. sommerfest
3. Cykelsti mellem Bjergsted og Bregninge
4. Hvem skal udpege navne til fælleshus
5. Aktiviteter det kommende halvår
6. eventuelt: økonomi generelt

1. Opfølgning sommerfest

Fed fest. Det diskuteres om vi skal holde en evaluering med alle involverede parter. Der er opbakning til dette i bestyrelsen, men Sidsel og Marie vil lige mærke om folk er mødemætte. Hvis der ikke er stemning for endnu et møde, bedes alle om at lave et skriv med feedback om deres rolle og arbejdsopgaver til sommerfesten. Opfølgning på næste BBF-møde.

2. Økonomi vedr. sommerfest

Der præsenteres et underskud på 9.625 kr. efter sommerfesten 2026.
Indtægt fra Nordmidlerne på 6.000 kr. er endnu ikke medregnet i budgettet og der er en udgift til lyskæder på 3000kr, som ikke skal betales gennem sommerfesten. Dermed ender budgettet i nul.
Heidi vil forsøge at få konverteret Nordmidler for 6.000 kr. med andet formål til sommerfesten, som i alt vil give os 12.000 kr. i Nordmidler. I det tilfælde vil vi have et overskud på 6.000 kr.
Vi ønsker at baren genererer et overskud og vi skal fremadrettet tænke over prissætning når vi holder arrangementer således at især fadøl eksekveres ansvarligt.

3. Cykelsti mellem Bjergsted og Bregninge

Har nogle lyst til at køre en kampagne for cykelstien mens kommunen forhandler budget? Forhandlinger løber nu. Kan man eventuelt få grusgravene til at støtte at lave en cykelsti, så vi ikke står alene som borgere. Stig tager den videre og kontakter grusgrave. Heidi tager kontakt til Kalundborg TV med henblik på at lave lidt larm.

4. Hvem skal udpege navne til fælleshus

På sidste fællesmøde godkendtes en proces for at finde fælleshusets endelige navn. Den forløber således at den næste måned kan alle komme med forslag. De forslag skal derefter læses igennem af repræsentanter fra BBF og FHA og koges ned til seks navnefinalister, som derefter skal stemmes om ved næste fællesmøde. Derefter har vi et navn. Når huset åbner holder vi en stor navngivningsfest og ceremoni. Vi skal bestemme hvem der skal sidde i udvalget af de seks navne.
Der er et ønske fra en i byen om at det bliver en stor fejring når navnet endeligt udvælges end ”bare” på et fællesmøde, da det vil gøre processen mere demokratisk og en større fejring.
Vi ønsker at beholde det aftalte format, da det allerede bygger på demokrati. Der kommer dog lidt ekstra festligheder ved dette fællesmøde.
Tirsdag d. 22/9 klokken 20 mødes Mogens, Jan, Sidsel, Marie og Malou og indstiller navne.

5. Aktiviteter det kommende halvår

Vi kan ikke rigtig planlægge de aktiviteter, som giver adgang til de midler vi har fået tildelt, da huset ikke er færdigt og brugbart. Heidi undersøger om det er muligt at bruge midlerne henover vinteren 2026/2027. Konkret plan for aktiviteter rykkes til næste møde d. 30/9.

6. Eventuelt

Økonomi generelt:
Der har været mange udgifter i 2026, men vi har stadig en fornuftig kassebeholdning. Vi skal have det som fokusområde i 2027 at generere flere indtægter ved arrangementer. Der kommer stadig flere medlemmer til foreningen.

Status Råstofplan:
Regionen har på Bjergsteds initiativ nedsat en følgegruppe for alle interessenter af råstofgravene i området, så der er fælles dialog omkring udvinding af råstoffer i området. BBF har deltaget i det
første møde.

Henvendelse fra Seniorråd:
Bestyrelsen har fået en henvendelse fra seniorrådet. Seniorrådet i Kalundborg Kommune ønsker at styrke dialogen med lokalområderne og vil derfor meget gerne besøge lokalrådene. Formålet med besøget er at lytte til de erfaringer, ønsker og behov, der findes lokalt. Seniorrådet arbejder for alle borgere over 60 år i hele kommunen, og vi vil gerne have bedre kendskab til de forhold, der har betydning for seniorers hverdag i vores område. Vi foreslår at de kommer med et oplæg i Huset Askman i 2027.

Lokalråd landdistrikt nordøst:
Der arbejdes på et fælles arrangement for lokalrådene i landdistrikt nordøst.


Download Docx: Referat Bestyrelsesmøde BBF d. 2_9-26


 

  • Kontakt

    Bjergsted Beboerforening
    og Lokalråd
    Krogen 20, Bjergsted
    Telefon: 61 30 88 60
    bestyrelsen@bjergsted.dk
    Facebook

  • Bliv medlem

    Et medlemskab af Bjergsted Beboerforening koster 200 kr. for hver voksen i huset.

    Husk at skrive: kontingent, navn og telefonnummer ved overførslen.

    Mobilepay: 46987
    eller Reg. 0518
    Kontonr.: 0000249525


  • Fondsøgning til Huset Askman

    Inden den første tagsten er lagt og det første søm slået i, ligger der mange, mange timers diskussioner, planlægning og ikke mindst fondssøgningsarbejde bag.

    Der er flere fonde, der har valgt at støtte vores arbejde, ligesom LAG Nordvestsjælland og Kalundborg Kommune har valgt at investere i udviklingen af vores lokalområde.

    Derudover hjælper Kalundborg Kommune med at mellemfinansiere betaling af regninger, fordi vi i nogle tilfælde ikke kan få udbetalt penge fra fondene, før huset er færdigt.

    Vi er selvsagt meget taknemlige for den økonomiske opbakning vi får fra alle sider – uden dem var der intet hus. Men det var heller ikke blevet til noget, hvis det ikke var for et stærkt og bærende fællesskab i Bjergsted.


    Udgivet af Bjergsted Beboerforening © 2019 - 2026